PRP SKIN BEHANDLING:
PRP står for blodpladerig plasma, og er en behandling, hvor vi ved hjælp af dit eget blod fremmer hudens evne til at regenerere/reparere sig selv. Der er således tale om en 100% naturlig behandling. PRP egner sig specielt godt til behandling af mørke rander under øjnene. PRP-behandling kan med fordel kombineres med Skinpen den såkaldte “Vampire behandling” at få et fantastisk flot resultat. Hvordan virker PRP? Blodplasma indeholder høje niveauer af vækst- og regenerative faktorer, som er afgørende for hudforyngelse og reparation. Ved PRP-behandling adskilles den vækstfremmende plasma fra resten af blodet og den kan herefter benyttes til at stimulere kroppens naturlige reparationsprocesser. Man bruger altså din krops egne unikke vævsvækstfaktorer og helende egenskaber, til at forbedre huden – ved at forbedre blodforsyningen og stimulere dannelsen af collagen. Man kan sige at behandlingen er specielt designet til dig, af dig! Resultatet af behandlingen er en bedre glød og spændstighed i huden. PRP-injektioner kan bruges af alle til at forbedre hudens struktur (som en del af en vampyr behandling) bekæmpe hårtab og reducere udseendet på ar og strækmærker. Herudover har nyere forskning vist at PRP-injektioner kan være en effektiv behandling af poser og mørke cirkler under øjnene.
Vi tager en lille prøve af dit eget blod som efterfølgende centrifugeres for at udvinde plasmaen på en sikker, klinisk måde. Du vil eventuelt blive forbehandlet med lokalbedøvende salve i behandlingsområdet. Efterfølgende bruges plasmaen til at påføre huden i forbindelse med Skinpen-behandling eller den indsprøjtes helt overfladisk i huden, i de områder af ansigtet og på halsen, der ønskes hudforyngelse på. Afhængig af hvor meget man ønsker udført, vil proceduren typisk tage fra 30 – 60 min., fra man kommer, til man forlader klinikken.
Ved en skinpen behandling med PRP vil huden være ret rød efterfølgende. Efter injektioner med PRP ses let hævelse og rødme men du vil, som regel, være i stand til at genoptage dit arbejde og sædvanlige aktiviteter umiddelbart efter injektionerne. Af andre bivirkninger kan nævnes let hovedpine, mindre hævelser og blå mærker i det injicerede område, men de vil dog forsvinde i løbet af nogle dage.
Overordnet set må man dog sige at PRP-behandling er meget sikker, da det er et 100% naturligt produkt. Hvornår ser jeg resultatet af behandlingen: Resultatet begynder typisk at kunne ses efter en eller to behandlinger. Vi anbefaler, at der gives op til tre behandlinger med ca. 1 måneds mellemrum for at opnå et optimalt resultat. Resultaterne fortsætter med at forbedre sig over tid og varer typisk ca. 1 – 2 år.
De fleste PRP behandlinger kræver 3 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum. Vedligeholdelse behandlinger er påkrævet hver 4-6 måned.